Det Sydfynske Øhav – en oplevelse i verdensklasse!

Jeg har efterhånden boet på Fyn – nærmere betegnet i Odense – i 4,5 år. Min kærlighed både til byen og til øen er steget til uopnåelige højder, og en lyst til at leve resten af mit liv på øen, har for alvor boret sig fast i mig. Oprindeligt er jeg fra Jylland, og selvom jeg vitterligt elsker det jyske, har Fyn, med sine høje, smukke bøgetræer, de skæve brostensbelagte fortov og den bakkede og eventyrlige natur, vundet mit hjerte for alvor. 

Jeg er endda blevet særligt glad for at besøge de små, fine øer i det Fynske øhav. Særligt det Sydfynske øhav har fanget min interesse. Med et utal af besøg til særligt Langeland, kan jeg varmt anbefale den lange og karakteristiske ø et visit.  

Øen tilbyder, hvad jeg vil betegne som, den bedste badestrand. Ristinge Strand er navnet. Et besøg du helt sikkert ikke vil fortryde på en varm sommerdag. Stranden er desuden ganske børnevenlig og har tilmed også gode faciliteter til kørestolsbrugere. 

Her findes lyseblåt og klart vand og tilmed også hvidt, fint strandstand uden sten. Desuden er parkeringsmulighederne også i top. Fem stjerner herfra!

Langeland har desuden også vilde hest – som ét af de få steder i Danmark. De er helt bestemt også et besøg værd – ligesom jeg også vil anbefale at aflægge Tranekær Slot et besøg. 

Når vi taler om Langeland kan jeg ikke lade være med at nævne Skrøbelev Gods. For et par år siden spiste jeg det mest fantastiske aftensmåltid på godset og sluttede aftenen af i deres eventyrlige og idylliske have. Godset har en vidunderlig historie og personalet er helt igennem fantastiske – hvilket både gør sig gældende i køkkenet og når de viser rundt.

Besøger du godset, anbefaler jeg, at du deltager i en guidet rundvisning. Det var STOR og meget spændende oplevelse!

Er du i forvejen på disse kanter, kan du også med fordel besøge Tåsinge. Her finder du desuden Valdemar Slot, som årligt afholder flere forskellige events. Øen er ligeledes hyggelig og der findes mange, fine perler, der bestemt er et besøg værd. 

Fra Svendborg havn kan du desuden finde flere forskellige færger, som sejler rundt til de forskellige øer – såsom Ærø. Det er nemlig ikke alle øer, der har bro – som i øvrigt er gratis at passere – ligesom både Tåsinge og Langeland har. 

Sejlturerne er dog helt vidunderlige. Desuden kan du sejle fra flere Fynske byer; heriblandt Faaborg og Assens. Hold dig opdateret på hjemmesiden her.

Et besøg i det Fynske Øhav er en fantastiske oplevelse, du ikke vil fortryde. Fordi, Fyn ér fin!